samfundsfag

Samfundsfag

Beskrivelse af faget

Faget fokuserer på at uddanne eleverne til demokratisk tænkende individer, der samtidig kan forholde sig kritisk til demokratiet som styringsform, og til samfundet generelt.

Undervisning i samfundsfag foregår på de fleste skoler kun i udskolingen. På Trekronergade Freinetskole ligger de lektioner, der er dedikeret alene til samfundsfag, ligeledes på 7., 8. og 9. klassetrin.

Faget indgår dog desuden i undervisningen på andre klassetrin. Dels som et element i projektarbejde, men samfundsfag er i særdeleshed til stede i form af den demokratiske dannelse, som fra første til sidste klassetrin er styrende for undervisningens tilrettelæggelse. Dette udmønter sig bl.a. i, at eleverne har stor medbestemmelse, og i principperne om at eleverne skal have plads til at udfolde sig som individer, samtidig med at de opdrages til at indgå i et fællesskab. Da skolen følger en demokratisk model, bliver eleverne således tidligt bekendte med demokrati i praksis.

I grundskolen indgår undervisningen i samfundsfag desuden som en naturlig del af tværfaglige undervisnings- og projektforløb, og som en bestanddel af andre fag, som f.eks. engelsk, dansk og matematik.

I overbygningen er samfundsfag dels skemalagt som et årligt kursus i historie/samfundsfag, hvis forløb dækker en tredjedel af skoleåret, dels indgår det som et vigtigt element i tværfaglig undervisning og projektforløb, ofte i sammenhæng med historie.

Formål for faget samfundsfag

Formuleringen af fagets formål er hentet fra Undervisningsministeriets udgivelse, Fælles Mål for samfundsfag:

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse.

Stk. 2.

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet værdigrundlag, der gør det muligt for dem at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.

Stk. 3.

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

Slutmål for faget samfundsfag efter 9. klassetrin :

Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

· redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform

· redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark

· give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt

· anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat

· se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser

· reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv

· reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces

· reflektere over retsstatens betydning for demokratiet

· reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

· redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser

· redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen

· redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering

· redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater

· redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst ogmiljø

· forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier

· reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund

· reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget

· diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering.

Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet

· Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

· gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i detmoderne samfund

· give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale

· grupper og giver anledning til konflikter imellem dem

· forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering ogmedborgerskab

· give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper

· vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens.

Færdigheder på tværs af de tre områder

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

· fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder

· indgå sagligt i en demokratisk debat omsamfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder.

Undervisningsforløbet i 7., 8. og 9. klasse (Vandgruppen)

I overbygningen indgår faget samfundsfag dels som tre kurser (fordelt ud over de tre årgange), og dels som et element i tværfaglig undervisning. Hvordan faget indgår i den tværfaglige undervisning, tilpasses det enkelte forløb.

I løbet af elevens tre år i Vandgruppen udvælges desuden et individuelt fordybelsesområde. Efter niende klasses afslutning kan samfundsfag udtrækkes som prøvefag. Prøven er er mundtlig, og eleverne skal kunne påvise indsigt i nationale som globale samfundsforhold, samt kunne perspektivere til egne holdninger.